For at skabe de bedst mulige resultater, er det en betingelse at man sætter sig ind i hvordan
kroppen virker. Kroppen er en organisme, og det er en yderst kompliceret mekanisme, som jeg tror
vi aldrig lære at forstå 100%, på trods af at forskningen konstant gør os klogere på den.
Kroppen er en organisme som hele tiden indretter sig efter forholdene. Og med forholdene
menes, hvad du byder den. Som udgangspunkt vil den altid gøre hvad der skal til, for at holde os i
live længst muligt. Dette er også grundlaget for at kroppen har en række ”forsvarsmekanismer” som
den bruger f.eks. når vi er syge, kommer ud for en ulykke, eller blot ”misbruger” vores krop.
Kroppen er som sagt en organisme, dvs den er levende, og har derfor brug for noget at leve af. Vi
ved at der er nogle helt essentielle næringsstoffer som kroppen har brug for, og som udgangspunkt
er det Protein, Kulhydrater, Fedt og fibre. De 4 næringsstoffer vil hver især føde kroppen med det
den har brug for, for at kunne fungere.
Vil forsøge at beskrive næringsstoffernes funktion på kroppen, så kort som muligt.
Protein:
Din krop bruger proteinernes aminosyrer til bl.a. at opbygge frisk muskelmasse, hormoner og
enzymer. Hvis du ikke har proteiner i maden, vil din krop nedbryde sin muskelmasse og dermed
blive mere afkræftet. Musklerne er dog ikke det eneste, som er afhængig af at blive forsynet med
proteiner. Aminosyrerne, som proteiner spaltes ned til, er også med i dannelsen af signalstoffer,
vitaminer, DNA og meget mere.
I alt findes der 22 aminosyre i vores krop, hvor vi ikke selv kan danne 8 af dem – de såkaldte
essentielle aminosyre. Hvis der mangler blot en enkelt af dem, bliver aminosyrerne begrænset i at
udføre deres betydningsfulde arbejde i kroppen. Proteinernes betydning for dit ve og vel
understreges af, at dit liv afhænger af dit daglige protein indtag. Er du på kur, faster eller har stor
afstand mellem dine måltider, omdannes aminosyrerne til brændstof, som din hjerne bruger, når der
er mangel på sukker i blodet.
Kulhydrater:
Kulhydrat er et energigivende næringsstof, som findes i mad. Det betyder, at du får energi til din
krop ved at spise bl.a. kulhydrater.
Kulhydrater findes for det meste i vegetabilske fødevarer, dvs. i kornprodukter, grøntsager og
frugter. Der er også en smule kulhydrat i mælk og mælkeprodukter.
Din krop får energi fra de energigivende næringsstoffer i mad, især fra fedt og kulhydrater. Når disse
stoffer omsættes i kroppen, minder det kemisk set om forbrændingen i en benzinmotor, og der
dannes energi til det arbejde, der udføres i kroppens celler, bl.a. i muskler og hjerne.
Der findes fordøjelige kulhydrater (stivelse og sukkerarter) og ufordøjelige kulhydrater (kostfibre) i
maden. De fordøjelige kulhydrater optages i maven og tyndtarmen, og de transporteres herfra som
blodsukker rundt i blodet. Musklerne er de organer, der har den største betydning for reguleringen
af blodsukkeret, fordi musklerne primært bruger kulhydrat som energikilde. Der kan også oplagres
en smule kulhydrat i musklerne som depot.
Fedt:
Fedt findes i flere forskellige madvarer. Noget fedt kan du tydeligt se med det blotte øje, fx smør,
olie og fedtkanten på kød, mens andet fedt findes skjult i fx ost og kage. Din krop har brug for en vis
mængde fedt hver dag. Fedt indeholder mange kalorier, og det er derfor nemt at få for mange
kalorier gennem madvarer med meget fedt i.
Generelt får de fleste danskere dækket deres behov for fedt, protein og kulhydrat, hvis de spiser
varieret, og får den mængde mad de skal have.
Fibre:
Helt grundlæggende er kostfibre en form for ufordøjelige kulhydrater fra planter. Normalt kender
du sikkert kulhydrat som en energikilde i kroppen, men netop kostfibre kan vi ikke fordøje. I stedet
bidrager kostfibrene til at få fordøjelsen i balance, blandt andet ved at blødgøre afføring, modvirke
forstoppelse og stimulere musklerne i tarmene, som er vigtige for at komme af med afføringen.
Fibrene er også med til at stabilisere vores blodsukkerniveau og øge mæthedsfornemmelsen. Det
gør det nemmere at modstå de hurtige fristelser i dagligdagen og generelt til at undgå overspisning.
OBS. Når det er sagt, så er det også vigtig at nævne ”der er ingen regler uden undtagelse” og det
gælder også for de næringsstoffer som kroppen har brug for. Man kan nemlig undlade at spise
kulhydrater, og så indtage mere fedt og protein, som man gør i KETO kuren. Men det vil jeg komme
ind på i en senere blog.
- og så tilbage til at optimere kroppens præstation.
For at få kroppen til at yde bedst mulige præstation, både i nuet, og på sigt, kræver det at du giver
den lige nøjagtigt det den har brug for, og igen, ikke 2 kroppe er ens, og du er derfor nødt til at finde
ud af, hvad det er DIN krop har brug for.
Ud over kosten, har din daglige levevis også en kæmpe betydning. Dit arbejde, din fritid og hobbyer.
Alt hvad du foretager dig hver dag, er noget som belaster kroppen, og det er derfor vigtigt, hvis man
vil have kroppen til at præstere på absolut højeste niveau, at du hele tiden sørger for at skabe de
bedst mulige forhold for din krop.
Din krop har brug for aktivitet, føde og hvile. Og får du det i de mængder som er korrekte for din
krop, ja så kan du få den til at præstere på et plan du næppe havde drømt om.
Når jeg som Personlig Træner, har en klient med et mål i en eller anden given retning, starter jeg
med at lave en person screening. Dvs. vi har en samtale hvor vi snakker om klientens liv og kroppens
tilstand. Og alt efter hvad deres mål er, så udarbejder jeg en træningsplan og kostplan, som jeg
mener vil kunne få dem i den rigtige retning. Da jeg først skal lære at forstå kroppen, for at finde ud
af hvad der skal til for at få den til at præstere maksimalt, vil disse planer løbende skulle redigeres.
Som et yderligere værktøj, kan jeg foretage diverse målinger på klientens krop, som alle kan være
med til at hjælpe mig i arbejdet med at lære hvordan klientens krop respondere på mine planer. For
hele tiden at arbejde mod målet, kan jeg nu justere på den mad og drikke klienten indtager hver
dag. jeg kan også justere på træningen på flere parametre. Hvilken slags træning, hvor lang tid der
skal trænes, hvilken volumen og intensitet der skal trænes med. Men lige så vigtigt er det at vi også
lader kroppen hvile og restituere, for at kunne blive ved med at præstere. Al forskning har de
senere år vist, at vi kraftigt har undervurderet hvor meget restitutionen har af betydning for vores
krop.
Enhver lille justering på de nævnte ting, vil have betydning på din udvikling. For hver gang du
justerer således at din krop får bedre betingelser, der er du et skridt nærmere dit mål. Alt i de
rigtige mængder, på de rigtige tidspunkter vil give din krop mulighed for at præstere bare en smule
bedre en før.
Spørgsmålet er jo så, hvad er de rigtige mængder for dig ?
Det kan jeg hjælpe dig med at finde ud af.